Oprindelsen af tamhøns

I århundreder har forskere diskuteret oprindelsen af tamhøns. Sydøstasien, Indien og det nordlige Kina er alle blevet foreslået som mulige fødesteder, med skøn over deres første fremkomst, der spænder fra 4.000 til 10.500 år siden.

Nyere studier har indsnævret disse skøn og lokaliseret oprindelsen af tamhøns i Sydøstasien for omkring 3.500 år siden. Man mener, at denne domesticering fandt sted på rismarker, der blev plantet af landmænd i regionen.

Forfædre til moderne høns

Forfædrene til moderne høns er den røde junglefugl (Gallus gallus spaedicus), en tropisk fugl, der findes i Sydøstasien. Biologen Charles Darwin foreslog først denne forbindelse baseret på de ensartede udseende hos høns og den røde junglefugl.

Beviser fra arkæologiske udgravninger

For at fastslå tidsrammen for hønsenes domesticering analyserede forskerne hønseknogler fra over 600 arkæologiske udgravningssteder verden over. De tidligste hønserester blev fundet i Ban Non Wat, Thailand, og dateres tilbage til mellem 1650 f.Kr. og 1250 f.Kr.

Faktorer, der førte til domesticering

Domesticeringen af høns blev sandsynligvis drevet af spredningen af tørrisdyrkning og andre kornafgrøder. Disse afgrøder skabte åbne, mindre træbevoksede miljøer, der var velegnede til, at den røde junglefugl kunne trives og fouragere efter madrester fra menneskelige bosættelser.

Hønsenes spredning

Fra Sydøstasien spredte hønsene sig mod vest, hvor de oprindeligt blev behandlet som eksotiske og kulturelt ærede dyr snarere end som en fødekilde. De ankom til det middelhavske Europa for omkring 2.800 år siden og dukkede senere op i Afrika.

Kulturel betydning

I antikke civilisationer havde høns kulturel og social betydning. Arkæologiske beviser tyder på, at folk blev begravet med hønserester, hvilket indikerer en huslig relation ud over fødevareforbrug. Dette antyder, at høns var hellige væsner og kan have spillet en rolle i ritualer eller ceremonier.

Revideret datering af hønseknogler

Radiokulstofdatering af hønseknogler fra Eurasien og Afrika har afsløret, at de er tusindvis af år yngre, end man tidligere troede. Denne korrektion blev foretaget, efter at det blev opdaget, at knoglerne havde bundfældet sig i lavere sedimentlag over tid, hvilket resulterede i en ukorrekt datering baseret på dybde.

Konklusion

Domesticeringen af høns var en kompleks proces, der begyndte i Sydøstasien for omkring 3.500 år siden. Den blev drevet af spredningen af tørrisdyrkning og blev oprindeligt påvirket af hønsenes kulturelle betydning. Med tiden spredte hønsene sig til andre regioner og blev en vigtig del af menneskelige samfund over hele verden.